Menu

En ny stjerne er født! - EU22i

Dato:
01-03-2018

EU22EU22_1EU22_2 EU22_4


Den nye EU22i generator, der er en opdatering af den folkekære EU20i, som siden sin introduktion har dannet skole for, hvordan en kompakt generator skal se ud, yde og lyde.

 

Da behovet for strøm er stigende har målet været at optimere alle de kendte komponenter fra EU20i for at skabe en efterfølger, der igen lader konkurrenterne i stikken og fortsat er reference for kompakte invertergeneratorer.  


Motor:

Motoren er opdateret fra den GX100, der blev brugt i EU20, til en modificeret GX120 i EU22i. Motoren er tilpasset til EU22 for at opnå lavere vægt og 

for at leve op til den kommende Euro Stage V miljønorm, som træder i kraft i 2019. Motorens omdrejninger er sænket for at mindske støj og brændstofforbrug, og lydpotten er ændret og gjort større for at reducere støjen yderligere. Endelig er motorens oliepåfyldning ændret, så det er lettere at skifte olie.

Generator:

For at kompensere for det effekttab de lavere omdrejninger giver, er generatorens stator større og bredere med flere spoler og rotorens magneter er kraftigere, men fysisk tyndere og lettere. 

Inverter:
Hondas inverter er hjertet i EU20i og elektronikkens konstruktion og kvalitet har været årsagen til at EU20 leverer renere strøm end andre  nvertergeneratorer. Sinuskurven er simpelthen mere sinusformet. Inverteren har samme størrelse men med bedre køleevne og 10% højere ydelse. Så EU22i leverer maksimalt 2.200 W og 2.000 W kontinuerligt.

Forbrug:

Alle de ovenstående herligheder har medført 10% mere strøm og en mere økonomisk generator sammenlignet med EU20i. Således bruger EU22i ved en ydelse på 1.600W 1,01 liter/time mod EU20'erens 1,07 liter/time.


Design: 

EU22i har et skarpere og mere moderne design, hvor alle betjeningsgreb nu er genkendelige på den grå farve.  Kabinettet omkring rekylstarteren er metalforstærket for at modvirke slidmærker fra startsnoren. Den kombinerede benzinhane og tændingskontakt har fået en ny position, hvor man alene kan lukke for benzintilførslen. Dette kan bruges til at køre generatoren tør, hvis den skal opbevares uden at blive brugt i længere tid.


Vægt og mål:

EU22i er stadig ultra kompakt. Uden at blive en fedling er vægten steget 400 g indenfor de samme rammer. EU22i er 509 mm lang hvilket er 3 mm mindre end EU20i. Bredden på 290 mm og højden på 425 er det samme som EU20. 

Bedst af alt er at prisene r den samme. EU22i koster vejledende  9.996 kr. (12.495 kr. inkl. moms) 

Med næsten samme vægt og mål EU20, 10% højere ydelse, lavere støj og mindre forbrug tør vi godt sige, at en ny 

stjerne er født!

Link:

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.